07 Sep 2013 15:57
9 kommentarer
I dag er det lige tid til et lav-praktisk Google Analytics spørgsmål, som jeg synes, jeg får tit. Jeg sad og diskuterede Google Ads og Google Analytics med Esben Bock, der er Google Ads konsulent, men også beskæftiger sig med mange andre aspekter af online marketing. Han får også tit spørgsmålet fra sine kunder. Det er i al sin enkelthed: Hvordan ser man besøgende fordelt på tidspunkt på dagen i Google Analytics?
Underligt nok er det ikke en standard-rapport. Heldigvis er det ret nemt at sætte en tilpasset rapport op.
Her er opskriften:
Log ind i Google Analytics og vælg den profil, du vil opsætte det på
Klik på "Tilpasning" i øverste bjælke
Klik på "Ny tilpasset rapport"-knappen
Udfyld felterne sådan her. Når du skal vælge Unikke besøgende, Indtjening og Time, kan du bare skrive dem i søgefeltet i stedet for at sidde og lede efter dem.
Klik "Gem" allernederst og du har nu en fin rapport over, hvornår på dagen, der er trafik og aktivitet på din hjemmeside. Du kan selvfølgelig også bruge de avancerede segmenter med rapporten.
Det kom så frem nu billedet :) beklager det var ikke loaded på Tlf før.
Glimrende tip! Det smarte ved at gøre det på denne måde er desuden at man kan vælge fx en måned og så summerer den data. På den måde kan man se et mønster over en længere periode.
Man kan også se antal besøg på timebasis i de normale rapporter (Målgruppe -> Oversigt -> Vælg "Hver time" over grafen) men den viser hver dag for sig, og det er ikke meget anvendeligt.
Tak for tippet. Er lige begyndt at arbejde på en ny shop, som er i en branche jeg ikke tidligere har arbejdet med, så det med at se hvornår på dagen de har mest trafik var ret værdifuldt.
Jeg begynder at overveje at holde lukket om mellem 01.00-06.00 efter det her...:P
Fedt lille tip, kan jo være særdeles nyttig når man laver Adwords kampagner :)
Super godt tip Morten! Det er rigtig nyttigt at vide, når man som udvikler, skal finde det bedste tidspunkt at opdatere et website, uden at forstyrre flere end højst nødvendigt.
Wow. Det var også et ganske fedt trick jeg lige lærte der. Tak for det Morten! Ganske nyttigt hvis man som jeg administrere en pizza restaurants analytics. Brugbar viden, tusind tak.
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Jesper 08/09/13 21:20
Selv de små tips kan ofte være de mest nyttige, især hvis man skal have ekstra ud af sin adwords.
Brug gerne et screenshot næste gang os.