How To Schema og fordelen ved How To Schema

Sådan laver du How To schema og fylder mere i det mobile søgeresultat

De sidste par år har det (med god grund) været enormt populært at lave SEO FAQ Schema for at få større synlighed i søgeresultatet. Det er der to gode grunde til:

  1. Det er super hurtigt og nemt gjort
  2. Det er super effektivt i søgeresultaterne

Hurra for det. Jeg elsker også SEO FAQ, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Men der er en mindre kendt "lillebror" til SEO FAQ, som er næsten lige så hurtigt implementeret og lige så effektivt i søgeresultaterne. Det er How To-Schema.

Hvad er How To-Schema?

How To-Schema er strukturerede data, der viser, hvordan man gør noget. F.eks. binder et slips.

Screendump af How To markup i søgeresultaterne

Det er typisk kendetegnet ved at det er angivet i punktform. Så ting, du kan sætte på en formel trinvis. Som f.eks. "Sådan laver du en fransk fletning".

Et andet kendetegn er, at du desværre ofte vil komme til at konkurrere med Youtube videoer, da de er oplagte til at lave tutorials på. F.eks. "Hvordan monterer man en stikdåse".

Men ... her er den lækre detalje ved det. Det fylder rigtigt godt på mobile enheder. Se blot her.

Screendump af How To markup i søgeresultaterne på mobil

Så hvordan laver man sådan en How To-schema?

Det er heldigvis super nemt og hurtigt at gøre. Her er en trin for trin-guide (også en slags "How to"), som jeg oprindeligt lavede til Anne Mette fra Gloriamundicare men senere viste til en kollega, der sagde, at jeg skulle udgive den til alle (og det er den så nu).

Disse ting kan du inkludere i din How to:

  • Overskrift / titel på din How To. F.eks. "Sådan skifter du en vandhane"
  • Beskrivelse - et lidt længere skrive end overskriften. Det kan godt betale sig at inkludere lidt af de ord, du vil være synlig på
  • En ca. pris, som det koster. At binde et slips er jo 0,- men at bygge en Harry Potter kost koster jo noget.
  • En URL som linker ind til guiden eller de enkelte steps (brug # i din URL for at linke til det eksakte step).
  • En URL til billeder til hvert trin.
  • Evt. en URL til en video, der viser noget tilsvarende.
  • Tidsforbrug

Gå ind på denne side hvor du finder en generator.

Her kan du angive alle de ovenstående oplysninger, du har om din How To og derefter får du fin JSON-LD, som du nemt kan kopiere ind på din side og forhåbentligt nyde godt af øget synlighed i søgemaskinerne.

Sådan tester du din How To-Schema kode

Google har det mest fantastiske værktøj til at teste din How To Schema (og anden struktureret data). Du finder det her.




Webshop Shoporama



Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er fire + tre? (skriv tal - ikke bogstaver)